The Economist om AI, del 5

 LLM’er: Fremtidens transformative kraft i medicin, medier og mere

Kunstig intelligens (AI) er blevet en allestedsnærværende teknologi, fra navigationssoftware til automatiske flylandinger. Nutidens store opmærksomhed retter sig dog mod deep learning-baserede AI-modeller som store sprogmodeller (LLM’er) og specialiserede domænemodeller inden for områder som medicin, robotteknologi og klimaforskning. Disse modeller lærer mønstre fra enorme datasæt og har udviklet uventede evner med store muligheder og risici.

AI’s indflydelse og begrænsninger

AI forventes at accelerere videnskabelige opdagelser, automatisere kedelige opgaver og skabe økonomisk vækst. Samtidig rejser teknologien etiske udfordringer og spørgsmål om datasikkerhed. LLM’er som GPT og Gemini er effektive til specifikke opgaver som billed- og tekstgenerering, men har begrænsninger i logik og ræsonnement. Der er usikkerhed om, hvorvidt mere data alene kan forbedre disse svagheder, eller om nye modelarkitekturer er nødvendige.

AI i sundhed og videnskab

AI kan forbedre diagnose og behandling i sundhedssektoren, fx ved at opdage kræft tidligere. Dog kan forudindtagethed i træningsdata føre til fejl, især i multikulturelle eller komplekse kliniske sammenhænge. Kombinationen af AI og mennesker viser sig ofte at være mest effektiv.

Inden for videnskab bruges AI til at analysere data, generere hypoteser og opdage nye materialer. Systemer som AlphaFold har revolutioneret proteinforskning, men AI’s evne til at skabe banebrydende, uventede indsigter er stadig uklar. AI kan favorisere konventionelle forskningsveje, der måske ikke fører til nytænkning.

AI og uddannelse

AI’s indflydelse på uddannelse er dobbelt: mens værktøjer som ChatGPT kan hjælpe med opgaver, frygter mange, at de hæmmer elevernes evne til selvstændig tænkning. Nogle lærere har omfavnet AI som et læringsredskab, hvor elever fx evaluerer AI-genererede essays for fejl og svagheder.

Generativ AI i medier og kunst

Generativ AI revolutionerer indholdsproduktion i medier og reklame ved hurtigt at generere tekst, billeder og lyd. Dette kan sænke adgangsbarrierer, men truer også kunstnere som illustratorer og skuespillere. Fremtidige teknologier kan muliggøre film skabt udelukkende af AI-simulakra eller kunstige skuespillere.

Afhængig af menneskelig dømmekraft

Trods sine fremskridt er AI stadig afhængig af menneskelig input og vurdering. Modellerne er ikke autonome eller bevidste, men avancerede værktøjer, der forstærker menneskelig kreativitet og beslutningstagning. AI’s revolutionerende potentiale afhænger fortsat af menneskelig dømmekraft og brug.