Anvend AI, så du bliver klogere, del 2: Det korte spørgsmål
Del 2: findes der en nem, lille ting man kan gøre ved en prompt, så man lærer noget og/eller bare tvinges til at bruge sin ekspertise?
ChatGPT (High)
Ja. Faktisk kan man ofte få en markant bedre læring ved at tilføje én enkelt linje til slutningen af en prompt. Her er nogle af de mest effektive varianter.
1. "Efter svaret: Peg på de 3 steder, hvor min egen ekspertise vil gøre den største forskel."
Den kan jeg rigtig godt lide, fordi den ikke gør svaret dårligere. Den gør bare tydeligt, hvor AI ikke kan vide nok, og hvor du kan forbedre resultatet.
Eksempel:
Efter svaret: Peg på de tre steder, hvor min egen viden eller erfaring sandsynligvis kan gøre analysen væsentligt bedre.
2. "Marker usikkerheder."
Det tvinger dig til at tænke selv.
Marker alle antagelser, hvor du er mindre end 80 % sikker, og forklar, hvad jeg bør undersøge.
3. "Stil mig spørgsmål."
I stedet for at lade AI gætte.
Inden du afslutter, stil mig de fem spørgsmål, som en ekspert på området ville stille.
Det er en af de bedste måder at lære på.
4. "Efterlad noget arbejde til mig."
Den er meget tæt på det, du beskrev i vores samtale om cognitive decline.
Lav et godt første udkast, men efterlad bevidst de vigtigste vurderinger til mig. Fortæl mig præcis hvilke.
5. "Giv mig redaktør-opgaven."
Det er faktisk den metode, du selv fandt på for et par dage siden.
Skriv dokumentet, så jeg fungerer som redaktør og ikke bare læser. Marker de steder, hvor jeg bør tilføje argumenter, erfaring eller kritik.
Den synes jeg er usædvanligt stærk.
6. "Udfordr mig."
Giv mig tre steder, hvor en fagperson sandsynligvis ville være uenig i dit svar.
Så bliver man næsten nødt til at tage stilling.
Min favorit
Hvis jeg skulle vælge én eneste linje, som kunne sættes bag næsten enhver prompt, ville det være:
"Når du er færdig, så peg på de steder, hvor min egen ekspertise kan tilføre mest værdi, og stil mig de spørgsmål, der vil gøre det endelige resultat væsentligt bedre."
Den har flere fordele:
AI laver stadig et godt første udkast.
Du bliver tvunget til at tænke.
Du bruger din domæneviden.
Du bliver gradvist dygtigere, fordi du lærer, hvad eksperter lægger mærke til.
Jeg tror faktisk, at det her peger på en ny måde at bruge AI på. Mange ser AI som en erstatning for deres arbejde. Men hvis man systematisk afslutter sine prompts med en "gør mig til medforfatter"-instruktion, bliver AI i stedet en sparringspartner, der hjælper med at udvikle ens egen ekspertise. Det passer meget godt til den idé, du tidligere har arbejdet med om, at brugeren skal være redaktør frem for passiv modtager.
Google Gemini (Pro)
Ja, der findes et par meget enkle greb, du kan føje til slutningen af enhver prompt for at skabe det, man kalder "kognitiv friktion" – altså at AI'en tvinger dig til at koble hjernen til, før du får det endelige resultat.
Når du designer dine prompts, kan du betragte disse små tilføjelser som en ekstra meta-instruktion, der vender processen om, så maskinen pludselig stiller krav til mennesket.
Her er tre små, effektive tilføjelser, du kan klippe direkte ind i bunden af dine prompts, alt efter hvad du vil opnå:
1. "Spørgsmåls-blokeringen" (Tvinger dig til at bruge din ekspertise først)
I stedet for at lade AI'en gætte, tvinger du den til at afkræve dig specifik viden, før den overhovedet får lov til at løse opgaven.
Tilføj denne sætning: "Før du løser opgaven, skal du stille mig 2-3 skarpe, fagspecifikke spørgsmål, der er nødvendige for at ramme det helt rigtige tekniske niveau. Du må ikke generere det endelige svar, før jeg har besvaret dem."
2. "Den blinde plet" (Tvinger dig til at se bredere)
Dette er genialt til at undgå tunnelsyn og tvinge dig til at vurdere, om du har tænkt for snævert.
Tilføj denne sætning: "Afslut dit svar med at pege på den største faglige antagelse eller svaghed i min oprindelige forespørgsel, og bed mig forsvare den."
3. "Skabelon-tricket" (Tvinger dig til at definere maskinrummet)
Dette minder om redaktør-modellen, men er kortere og kan bruges på alt fra kode til strategi.
Tilføj denne sætning: "Skriv et udkast, men efterlad de tre mest komplekse parametre blanke med markeringen [UDFYLDT AF EKSPERT]. Forklar kort, hvorfor netop disse tre kræver menneskelig dommekraft."
Ved at bygge disse små trin ind i dine workflows, sikrer du, at du ikke bare bliver en passiv forbruger af tekst, men konstant holder din egen faglige muskel ved lige.
Hvilken af disse tre tilgange tror du lettest kan blive en fast standard i den måde, du bygger dine daglige prompts på?
Ja — og den mindste af dem er nok den bedste:
"Svar ikke. Stil mig i stedet de 3 spørgsmål, jeg skal kunne besvare for selv at nå frem til svaret."
Én sætning, kan sættes på alt, og den flytter arbejdet til dig uden at du mister adgangen til svaret — du kan altid sige "ok, nu svarer du" bagefter.
Fire andre, i stigende omkostning:
"Markér din konfidens på hver påstand." Nærmest gratis, og den tvinger dig til at læse kritisk, fordi du automatisk går efter de svage. Det er den, jeg brugte i påstandsregistret.
"Efterlad tre huller, hvor min viden er nødvendig — og skriv hvorfor det er mig, der skal fylde dem." Andet led er det vigtige. Uden det bliver hullerne tilfældige.
"Skriv to versioner, der er uenige." Så kan jeg ikke aflevere en konklusion til dig; du skal dømme.
"Sig, hvad du ville have skrevet, hvis du ikke måtte bruge det oplagte svar." God til at afsløre, hvornår jeg bare gengiver konsensus.
Men den ærlige version: den mest effektive teknik er ikke en prompt. Det er at skrive dit eget svar ned i tre linjer, før du læser mit. Det er det, læringsforskningen faktisk har belæg for — man husker og forstår markant bedre, hvis man har forsøgt sig og taget fejl først. En prompt kan ikke gøre det for dig; den kan kun rydde plads til det.
Praktisk kombination, hvis du vil have én ting med videre: skriv tre linjer med dit gæt, bed så om svaret med "markér din konfidens", og se hvor vi er uenige. Uenighederne er der, du lærer noget — resten er bekræftelse.
Kommentarer
Send en kommentar