Polinyi’s Paradoks (tyst viden) løst af AI?

Noget af vores vigtigste viden kan ikke nedskrives. Den engelsk-ungarske filosof Michael Polinyi opfandt begrebet Tacit Knowledge, på dansk tyst viden, dvs. viden vi har, men ikke rigtigt kan nedskrive.  “We know more than we can tell”, som Polinyi engang sagde halvt i spøg. Det tages under behandling her i en særdeles interessant artikel. 

Tyst viden er formentlig årsagen til, at computer- og IT-revolutionen overhovedet ikke har udmøntet sig i de dramatiske produktivitetsgevinster, man regnede med. 

Som økonomen Robert Solow sagde i 1987: “You can see the computer age everywhere but in the productivity statistics.” 

Men! Tacit knowledge, aka tavs/tyst viden, kan måske alligevel “fanges” ved at fodre en AI med transskriberede samtaler, for det er dér den slags viden kommer frem - det er pointen i artiklen. 

I praksis kan man lade folk interviewe hinanden om ting, der skal dokumenteres, eller gøres til en proces/procedure, og hvor det er svært at komme igang og få nedfældet den tyste viden. 

Så når en subject-matter expert (SME) har fortalt alt muligt om en bestemt ting vedkommende er god til, så tager man den optagne samtale, bruger Goodtape fra Zetland (eller lignende) til at transskribere den, og beder så f.eks. ChatGPT lave en ISO27001-procedure ud af den tekst. 

Det virker forrygende, også med folk, der er virkeligt dygtige til deres job, men ikke nyder at skrive på samme måde som vi andre gør.