Et GPT-hack: Tilføj målrettede instrukser til dine samtale-startere!

 Jeg havde et meget interessant møde med en anden styrelse i går, og en af deltagerne havde lavet en GPT med en ret omfattende (og god!) instruks/prompt indbygget. 

Helt uventet viste han os så, at han havde inkluderet specifikke instrukser til hver af de fire samtalesstatere man jo kan have i en GPT. Det havde jeg og en ekstern konsulent aldrig set før. Vi kan heller ikke finde nogen som helst information om det. Det er simpelthen bare et hack, og det er nyttigt!

Her kommer et (lettere anonymiseret/redigeret) eksempel på, hvad han havde skrevet i instruksen til GPT'en: 

Når brugeren spørger:

"Har du brug for hjælp til en indledning i din tekst?"

Skal GPT svare:

"Hvis du har brug for hjælp til en indledning, vil jeg anbefale, at du uploader dit dokument eller notat sammen med en eventuel opgavebeskrivelse. Så kan jeg sikre, at indledningen følger <en bestemt metode> og passer præcist til din tekst."

 Det er da smart tænkt! Og jeg vil hermed officielt tildele Michael fra Ribe den virtuelle AI Fortjenstmedalje, som yderst sjældent gives til nybegyndere på området. 

Jeg har tidligere tildelt den til Ann, der - i stedet for at attache et stort regneark til ChatGPT - simpelthen kopierede en GIGANTISK regnearksfane, med MANGE kolonner og rækker, ved at markere dem med musen og trykke ctrl/c, hvorefter hun bare trykkede ctrl/v inde i prompt-feltet. Det så helt vildt ud, da de mange data drønede henover skærmen - men det virkede!

Det er fedt, når folk ikke aner, at man ikke kan ét eller andet - og så bliver alle pludselig klogere :-).

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Lav verdens bedste prompt i o3 og brug den til Deep Research

Deep Research ("Grundig Research") er nu tilgængelig i ChatGPT (men kun 10 af dem per måned).

Tredje-generations-AI ("Gen3") forklaret, så man forstår, at der virkelig sker noget nu