Lav Powerpoints, del 1: Slide Maker, en GPT i "GPT-butikken"
Hvis man har Copilot fra Microsoft i sin Office-pakke (også selvom det "kun" er gratis-versionen) er det følgende slet ikke nødvendigt - man beder bare om at få lavet en præsentation og beskriver, hvor mange slides, emne, stil, etc.
Men hvis man af én eller anden grund ikke har Copilot (f.eks. fordi man kun må køre en gammel version af Powerpoint), så er her en metode til at få lavet Powerpoint-præsentationer på en nem måde:
Når man vælger "Udforsk GPT'er" i venstre side i ChatGPT får man adgang til millioner af GPT'er, der reelt svarer til "apps".
Mange af dem er dårlige, nogle af dem er gode. Jeg elsker f.eks. at bruge rejse-app-GPT'en Kayak og Consensus, der giver adgang til over 200 millioner videnskabelige rapporter.
Men her skal det handle om den GPT, der hedder Slide Maker, som kan hjælpe dig med at lave en Powerpoint-præsentation i en fart.
Hvis du har Copilot til din Office kan du bare bruge den inde i Powerpoint i stedet.
Men altså:
1. Søg efter Slide Maker, aktivér den, sig ja til at den må kommunikere med dig - og du er i gang.
2. Skriv f.eks. "Den skal handle om at lave vegetar-retter baseret på idéer fra ChatGPT. Fire slides i alt."
3. Den giver dig straks en oversigt over teksten på de fire slides (overskrifter plus selve teksten), og spørger om det ser fint ud.
4. Jeg svarede "Ja tak, det ser fint ud", og så kom den med et link jeg kunne klikke på, der fører dig over i "aidocmaker.com", hvor præsentationen nu er klar, og du kan så vælge at gøre forskellige ting med den. Jeg valgte "Rediger i Powerpoint"-knappen og kom så over i Powerpoint, hvor præsentationen nok så fint blev vist.
5. Der var ikke en "gem" eller "gem som" knap, så jeg valgte "Opret en kopi" og derefter "Download en kopi", og så havde jeg præsentationen på min disk og kunne så gøre alle de sædvanlige ting.
6. Jeg har ikke den betalte version af Copilot, så det er den gratis Copilot, der er tilstede inde i Powerpoint, Word, Excel, osv. Jeg spurgte den, hvordan jeg kunne ændre baggrundsfarven til rød på alle fire slides, og den kom med den helt rigtige vejledning i, hvad jeg skulle trykke på, så når man først har fået lavet grund-præsentationen er det nemt at komme videre.
Kommentarer
Send en kommentar