Interview: “Vi skal turde fjolle med AI”: Professor Claus Nygaard om leg, læring og 3.200 automatiseringer i skyen

Professor Claus Nygaard har skiftet gear. Efter en karriere i strategi, ledelse og læring har han kastet sig fuldt ud over kunstig intelligens. I interviewet fortæller han, hvordan han har genfundet den barnlige nysgerrighed fra sine første programmeringsdage – og hvordan AI har gjort ham både mere effektiv og mere lykkelig.

---

Pointer: 

• Fra VIC-20 til GPT: Claus Nygaard begyndte som 13-årig programmør og har nu automatiseret tusindvis af arbejdsopgaver ved hjælp af sprogmodeller.

• Arbejdsglæde og balance: AI har ikke blot gjort arbejdet lettere – det har givet ham tid til at tænke, lege og eksperimentere.

• Kulturspørgsmålet: Mange organisationer blokerer for AI på grund af frygt for compliance. Men innovation kræver mod til at lege.

• Dataliberalisme: “Vi deler allerede langt flere data via vores telefoner, end AI nogensinde ser,” siger han.

• Fra automatisering til agenter: Nygaards næste skridt er en digital makker, der selv træffer beslutninger og handler på tværs af systemer.

---

Mogens: Velkommen til, Claus Nygaard. Claus, du har på en eller anden måde lavet en stor ændring af dit arbejdsliv og er gået all in på kunstig intelligens. Er det korrekt forstået?

Claus: Ja, det er fuldstændig korrekt – og tak for invitationen. Min interesse startede faktisk tilbage i 1981, da jeg for mine konfirmationspenge købte en VIC-20. Jeg sad og programmerede i BASIC og tastede kodelinjer fra Erwin Neutschke-Wulfs bog. Efter en uge fik jeg en “grøn bold” – i virkeligheden en lille tegn-prik – til at hoppe hen over skærmen. Jeg var solgt. Mine kammerater ville have mig med ud at spille fodbold, men jeg ville hellere vise min “bold på skærmen”.

Senere programmerede jeg i 10–12 år og tænkte, at jeg skulle være datalog. Min EDB-lærer foreslog, at jeg tog HA på Handelshøjskolen – “det giver 1.000 kr. mere om måneden” – så det gjorde jeg. Efter bacheloren kom der en ny kandidatlinje i Strategi, Organisation og Ledelse, som lød spændende. Specialet gav 13, og min vejleder spurgte, om jeg ville blive PhD. Det ene tog det andet, og jeg kom aldrig rigtig ud af systemet.

I 2013 startede jeg så egen konsulentvirksomhed inden for strategi, ledelse og læring. Da sprogmodellerne kom, kunne jeg se, hvordan de accelererede alt: publikationer, forskning, litteratursøgning, faglige brainstorms og læsning. Jeg mødte ChatGPT 5. december 2022 – få dage efter lanceringen – og tænkte: “Det her er et platformsskifte.” Siden har jeg gået all in.

Mogens: Er du blevet lykkeligere?

Claus: I den grad. Min work-life balance er blevet radikalt bedre.

Mogens: Fordi du nu kan bruge mere tid på at tænke og få idéer – eller fordi opgaverne i sig selv er blevet sjovere?

Claus: Begge dele. Det er sjovt igen, fordi jeg kan trække på min IT-baggrund og udforske systemer, grænser og samspil. Jeg har i årevis arbejdet med e-læring og digitale platforme, så skiftet var naturligt. Samtidig er arbejdet blevet nemmere – og rigere. Mange er bange for, at vi bliver dummere af AI. Jeg oplever det modsatte: Svarene fra sprogmodellerne udvider mit perspektiv. De åbner “Joharis vindue” – også for det, jeg ikke vidste, jeg ikke vidste. Og jeg sparer tid, som jeg kan bruge på at nørkle, lege og eksperimentere. Nogle gange “fjoller” jeg en time med prompts – og får et gennembrud, der sparer mig 100 timer senere.

Mogens: Så den barnlige glæde fra dine VIC-20-dage er tilbage?

Claus: Helt sikkert. Jeg bruger både telefon og computer på farten. Tidligere ville jeg høre lydbog i toget; nu prompter jeg idéer frem – “min egen lydbog”, om man vil. Jeg har desuden automatiseret meget: Omkring 3.200 automatiseringer kører i skyen hver måned. De tager telefonen, svarer mails, styrer opgaver i kalenderen, forbereder møder, transskriberer memoer, udsteder kursusdiplomer, onboarder kursister, sender personlige e-mails fra nyhedsbrevet osv. Hvis hver opgave i snit tager tre minutter, er det 160 arbejdstimer om måneden. Mandag morgen kan jeg være “40 timer foran mig selv”. Det giver ro.

Mogens: Du lyder som det legende menneske. Men mange organisationer starter med “hvad skal det nytte?” og stopper legen. Møder du det?

Claus: Ja. Jeg arbejder også med mennesker – er uddannet i positiv psykologi og har undervist ledere i 15–16 år – og jeg ser ofte kulturer, der er drevet af frygt for at miste kontrol eller bryde compliance. KPI-styring og en rigid tolkning af GDPR kan kvæle eksperimenter og dermed innovation. Det gælder både private, NGO’er og offentlige organisationer – det afhænger af styringslogikken. Heldigvis findes der også de legende, kreative, dobbeltkreds-lærende organisationer, som spørger: Hvilke mekanismer forhindrer os i at gøre det bedre, og hvordan fjerner vi dem?

Et spændende eksempel er Royal Unibrew, som har skabt fem interne AI-avatarer med egen mailadresse. Medarbejderne kan sende opgaver til dem, og afdelingerne har selv været med til at designe personaerne. De fungerer som nye “kolleger”.

Mogens: Lidt som de ledelsesmøder, hvor en avanceret voice-assistent lytter med og byder ind?

Claus: Præcis. Man kan lade en assistent transskribere, stille spørgsmål og komme med forslag. Og man kan sætte “for lukkede døre”, når noget er fortroligt – ligesom i gamle dage, når man slukkede for båndoptageren. Det handler om at bruge teknologien bevidst: Hvad er almindelig drift, hvad er strategisk, og hvad er “highly confidential”?

Mogens: Du virker dataliberal – lav på frygt, usikkerhed og tvivl?

Claus: Jeg er ikke bange for teknologien. Kig på din smartphone: Hvor mange apps må spore din lokation? Dine kortbetalinger, dine sociale medier – der sættes enorme mængder dataspor allerede. Sammenlignet med det er en fornuftig prompt til en AI bagateller. Det betyder ikke, at vi skal lade AI-leverandører træne på alt ukritisk. Jeg deler fx gerne egne data, men aldrig kunders eller klienters uden samtykke.

Mogens: Rejsen for mange går fra enkeltprompter derhjemme til automatiseringer – og nu mod agenter. Hvordan ser dit næste halve år ud?

Claus: Min opgave er at flytte fra faste automatiseringsflows til agentstyring. I dag er det kæder som: “Hvis telefonen ringer → tag den → send opsummering → opret opgave”. I morgen skal en agent selv have adgang til mine systemer og træffe beslutninger: Hente kalender, forstå intentionen i samtalen, afklare med modparten, tjekke mailhistorik, igangsætte handlinger. Sprogmodeller kan føre meningsfulde samtaler; næste skridt er beslutning og handling. Det er lidt angstprovokerende – fordi jeg ikke ved, hvilke handlinger den starter – men det bliver sjovt.

Mogens: **Mogens:** Du bevæger dig mod en digital makker – ikke en tvilling, men en partner, der måske endda “mener” noget andet end dig?

Claus: Ja, og værktøjerne rykker nu. N8N har stærke agentløsninger. Make.com er på vej med agenter som konkurrent. Automatiseringssoftware vil gradvist blive overtaget af agentplatforme. Google bygger agenter ind i Gemini 2.5, og OpenAI forsøger med Operator. Jeg bruger selv Operator til simple agentkørsler – fx en påmindelse om at læse dit nyhedsbrev om lørdagen – men det er i bund og grund en avanceret timer. Det næste bliver ægte handlekraft.

Mogens: Claus, tusind tak for din tid.

Claus: Selv tak – og tak fordi jeg måtte komme forbi.

Mogens: Så taler vi sammen igen om et halvt år – når du er “agentgjort”.

Claus: Agentgjort – ja. Spændende!