Professor Claus Nygaards avancerede måde at anvende Deep Research på
Jeg har det store held at mødes med Professor Claus Nygaard engang i mellem og udveksle idéer, tips & tricks og observationer. Sidste gang talte vi om måder at få rigtigt meget ud af Deep Research. Jeg giver ordet til Claus:
"Kort fortalt gør jeg sådan her, når jeg bruger Deep Research:
Jeg starter i ChatGPT, Udvidet Tænkning, hvor jeg beder modellen om at lave en Deep Research prompt til mig.
Opgaven til ChatGPT er, at den skal tænke som en meget erfaren forsker og først:
kortlægge hele emnet efter first principles
formulere alle de centrale forskningsspørgsmål, underemner og vinkler
specificere krav til kilder, databaser, tidsperiode, kvalitet af studier osv.
Til sidst i den besked skriver jeg altid noget i stil med: “Skriv kun prompten, ikke metatekst. Begyndende med: Udfør denne grundige forskning:”
Det vil sige, at ChatGPT 5 ikke selv laver forskningen, men designer selve forskningsopgaven til Deep Research. Den ender med at spytte en lang, velstruktureret prompt ud, som jeg så kopierer direkte over i Deep Research.
Jeg har brugt den teknik blandt andet på:
sammenhængen mellem søvn og stress
sammenhængen mellem kost og koncentrationsevne hos voksne med kontorarbejde
juridiske og samfundsfaglige emner, hvor jeg samtidig beder om 100 procent korrekte APA 7 referencer
Fællesnævneren er, at jeg altid lader ChatGPT 5, Udvidet Tænkning, lave det grundige “forskningsdesign” først, og så lader jeg Deep Research gøre det tunge arbejde med at læse studierne og skrive selve analysen.
Eksempel
Du er ekspert i forskning på højest mulige universitetsniveau med 20 års erfaring. Lav en uddybet prompt til ChatGPT, så den kan lave grundig research i [forholdet mellem søvn og stress. Forskningen skal indeholde alle tænkelige aspekter og områder af relevans for emnet. Brug kun 100% korrekte juridiske og videnskabelige kilder fra anerkendte tidsskrifter og databaser. Skriv kun prompten, ikke meta-tekst. Begyndende med: ”Udfør denne grundige forskning:”
Bemærk udtrykket "Udvidet tænkning". Det består af to trin: Først vælger man ChatGPT 5.1 Thinking, og så går man ned i værktøjslinjen, hvor man nu kan vælge fire niveauer for Thinking, nemlig let, normal, udvidet og dyb.
Kommentarer
Send en kommentar